0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mads Nissen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Hæstorp til jordemoder: Jeg forstår din kritik. Arbejdsforholdene på nogle af vores fødeafdelinger er ikke gode nok

Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) svarer i dette indlæg jordemoder Stine Roswall, som i et åbent brev kritiserer forholdene på Region Hovedstadens fødeklinikker.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Kære Stine Roswall

Jeg har læst din indlæg, og lad mig starte med at sige, at jeg i den grad forstår din kritik. Arbejdsforholdene på nogle af vores fødeafdelinger er ikke gode nok. Og det har de ikke været i noget tid – det er også mit ansvar, ligesom de lokale ledelser på hospitalerne bærer et ansvar.

Der er desværre ingen nemme løsninger

Der er desværre ingen nemme løsninger.

Du skriver, at der ikke mangler jordemødre – men faktum er, at vi har mange ubesatte stillinger på nogle af vores fødeafdelinger, så vi mangler jordemødre.

Jeg ved godt, at det her ikke handler om at uddanne flere. Vores opgave er både at rekruttere, men i særdeleshed at fastholde de mange kompetente jordemødre, vi allerede har ansat på hospitalerne.

En ond cirkel

Det er en fuldstændig rimelig pointe, at arbejdsmiljøet skræmmer nogle som dig væk fra at søge de ubesatte stillinger, og gør det sværere at fastholde dem, som allerede er på hospitalerne.

Men det er desværre en ond cirkel: Når stillinger ikke besættes, får andre mere travlt – og så bliver arbejdsmiljøet dårligere. Det er ikke en undskyldning – men en barsk realitet.

De afdelinger, hvor vi ikke har mange ubesatte stillinger, har vi heller ikke lige så alvorlige problemer med arbejdsmiljøet eller for den sags skyld med omvisiteringer af fødende til andre hospitaler.

Vi sidder ikke på hænderne

Selv onde cirkler kan brydes – og vi sidder ikke på hænderne og venter på, at det går over ad sig selv.

Der bliver rundt om på vores fødeafdelinger arbejdet intensivt med at forbedre arbejdsmiljøet. F.eks. kigger man på, om nogle opgaver kan varetages af andre faggrupper som f.eks. sygeplejersker – så jordemødrene får mere tid til deres kerneopgave.

Fra politisk side har vi siden 2015 tilført fødeområdet 70 millioner kroner

Samtidig er der fokus på bedre og mere forudsigelig vagtplanlægning. Det vil forhåbentlig skabe mere ro i en travl og hektisk hverdag for jordemødrene.

Og så arbejdes der på bedre introduktionsforløb med mentorer og supervision, så nye jordemødre bliver taget godt imod og forhåbentlig har mod på at blive på afdelingen.

Vi skal også udtænke gode karriereveje for jordemødrene med mulighed for at rotere mellem en bredere vifte af opgaver indenfor svangreomsorgen og dermed ikke kun arbejdet på fødegangen.

Flere fødeklinikker

Fra politisk side har vi siden 2015 tilført fødeområdet 70 millioner kroner. Samtidig venter vi nu på, at fødeafdelingen på Herlev kan flytte ind i det nye Kvinde-barn-center til efteråret.

I 2024 får vi en helt ny fødeafdeling på Bispebjerg. Samtidig har vi oprettet flere mindre fødeklinikker i erkendelse af, at vores fødeafdelinger er meget store.

Det kan nogle steder kan giver et dårligt arbejdsmiljø, fordi man ikke kommer tæt nok på sine kollegaer.

Med udsigt til flere fødsler i fremtiden er et nyt fødested sammen med de mindre fødeklinikker med til at begrænse størrelsen på de store fødeafdelinger og styrke arbejdsmiljøet.

Alt det er ikke noget, der løser problemerne i morgen. Det er jeg helt med på.

Det er langt sejt træk, som kræver vedvarende fokus både fra politisk side og fra de lokale ledelser.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.sundhedsmonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: