0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Hartmann Schmidt/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Hartmann Schmidt/Ritzau Scanpix
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Juleønske fra Dansk Selskab for Folkesundhed: Gå sammen om at bekæmpe ulighed i sundhed

Ulighed i sundhed er kun blevet et større problem under corona. Derfor bør de store aktører gå sammen om løsninger på tværs af sektorer, skriver forretningsudvalget i Dansk Selskab for Folkesundhed.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Julen står for døren. Det betyder for de fleste julemad, dans om juletræet, gaver og hyggeligt samvær med familien. I år bliver det hele formentligt lidt anderledes i lyset af covid-19.

Det kan blive svært at mødes og samle familien på tværs af generationer, og måske må vi end ikke krydse regionsgrænserne i juledagene. Det hele er ganske uvist og afhænger af, hvordan virussen arter sig i december måned.

Vores juleønske er derfor, at de store aktører i sundhedsvæsenet danser sammen om juletræet

Men for mange danskere står de overhængende julerestriktioner ikke øverst på listen over alvorlige bekymringer.

Økonomisk usikkerhed og ulighed

Fra februar til maj måned i år steg ledigheden med mere end 60.000 personer. Det var først og fremmest de ufaglærte og personer med ingen eller kort uddannelse, som hurtigst mistede jobbet. Det er også dem, som har sværest ved at komme ind på jobmarkedet igen. Særligt servicefagene var og er fortsat hårdt ramt. Det gælder især hotel, restauration, transport, handel og oplevelsesområdet. I kontrast til dette er flere af de største danske virksomheder indtil videre relativt upåvirkede af den globale corona-pandemi. Visse aktieindeks har over sommeren og efteråret slået rekorder på stribe godt hjulpet på vej af store økonomiske hjælpepakker og pengepolitiske lempelser og investeringer. Boligmarkedet er heller ikke sønderligt påvirket af covid-19, derimod er boligpriserne generelt steget i 2020.

Summa summarum ser det ud til, at mange danske boligejere og danskere med gode pensioner er blevet rigere. Covid-19 rammer økonomisk skævt, og det betyder øget økonomisk ulighed i samfundet. Spørgsmålet er, om denne ulighed vil blive reduceret i takt med at samfundet normaliserer sig efter corona-pandemien.

Tilbage til normalen

WHO har for nyligt udtalt, at verden kan forvente normale tilstande i 2021, da flere vacciner er på trapperne. Men vil vi tilbage til normalen? Har vi ikke lært noget af covid-19-sundhedskrisen? Vi har set, hvordan ulighed er slået igennem under pandemien. Eksempelvis er personer der bor i udsatte områder, i langt højere risiko for at blive smittet. Nu slår den coronarelaterede ulighed også igennem på ledigheden. Det er en skræmmende udvikling, for vi ved fra bl.a. Sundhedsstyrelsens rapport ’Social ulighed i sundhed og sygdom’, at uligheden inden corona faktisk allerede har været stigende de senere år. Den viser sig i socialt bestemte forskelle på dødelighed og sygelighed og mange andre sundhedsparametre.

Uligheden kan forebygges

Menneskers ressourcer og forudsætninger for sundhed og trivsel gennem livet afhænger i høj grad af boligforhold, uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor er det bekymrende for vores sundhed, at den økonomiske ulighed er øget under covid-19. Covid-19 har netop lært os, at sundhed er noget vi skal værne om og prioritere – et fælles gode. I lyset af den voksende ulighed er der behov for at tænke sundhed i et bredere perspektiv. De faktorer, som påvirker vores sundhed, skal nemlig næsten alle findes udenfor sundhedssektoren. Derfor er der behov for politisk handling.

Sundhed kan med fordel tænkes ind i alle politikker

Sundhed kan med fordel tænkes ind i alle politikker, i fagterm kaldet HiAP, som er en forkortelse for Health in All Policies. Sundhed i alle politikker. Det betyder, at sundhed skal tænkes ind i politikker inden for eksempelvis uddannelse, arbejdsmarked, integration, trafik og fødevarer. I forbindelse med byplanlægning kan infrastrukturen eksempelvis fremme bevægelse, i forbindelse med uddannelse kan sundhed tænkes ind i både samværsformer, bygninger og curriculum.

Kræver politisk handling

HiAP-tilgangen har gennem flere år været anbefalet af WHO, og flere lande i Europa arbejder mere eller mindre systematisk med at integrere denne tilgang. Men vi halter bagud i Danmark, som bemærkelsesværdigt har valgt ikke at tilslutte sig denne strategi.

Tilgangen kræver, at der fra politisk side bliver gjort følgende:

  1. Tager ansvar for at forbedre folkesundheden og minimere ulighed i sundhed
  2. Anerkender at der er et presserende behov for at skabe sammenhæng mellem politikker
  3. Erkender at det vil kræve politisk vilje, mod og strategisk fremsyn

Nogle kommuner arbejder med tilgangen, men det er ikke sket som en fælles systematisk satsning. Det er karakteristisk for Danmark, at der er igangsat ukoordinerede initiativer, mens de tværsektorielle og tværorganisatoriske samarbejder om folkesundhed er fraværende.

Forhåbentligt kan man finde sammen i julen

HiAP-tilgangen kan blive særlig interessant i 2021, hvor vi venter den danske sundhedsreform. Flere udtalelser fra vores sundheds- og ældreminister tyder også på en optagethed af den voksende ulighed i sundhed. Så langt så godt.

Det er vores håb, at man fra politisk side tager HiAP-tilgangen til sig og prioriterer sundhedsfremme og forebyggelse i alle relevante politikker.

Vi har set, hvordan ulighed er slået igennem under pandemien

I dag ser vi, at dette nedprioriteres på bekostning af et ofte ensidigt fokus på sygdom og sygehuse. Der er også behov for, at der blandt de store sundhedsaktører på kommunalt, regionalt og nationalt plan er en villighed til at samarbejde om at finde fælles fodslag i ulighedsdagsordenen.

Vores juleønske er derfor, at de store aktører i sundhedsvæsenet danser sammen om juletræet – og står sammen om, at den kommende sundhedsreform bliver både konkret og ambitiøs ift. at tænke sundhed i et bredere perspektiv og i at mindske ulighed i sundhed.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.sundhedsmonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: