Mads Koch Hansen advarer mod overdreven centralisering: Hvis man endelig vil samle behandlingen af børn med kræft, er det bedre at gøre det på Fyn eller i Jylland

Det er blevet tydeligt, at der i Sundhedstyrelsen længe har været arbejdet på at samle børneonkologien på Rigshospitalet i København – nærmere betegnet på Børneriget. Det er oplagt, at man ønsker at samle de mest prestigefyldte opgaver på Børneriget. Man vil kunne samle de dygtigste specialister og endnu flere midler til forskning og flere eftertragtede professorater. Rammerne står klar, og der har ikke mangler noget i ambitionerne for at gøre det bedst muligt for patienterne og deres forældre.

Det er ikke mange år siden, at man på samme facon samlede børnehjertekirurgien på Rigshospitalet, og det gik jo rigtigt godt. I det hele taget har man med specialeplanen lavet et system til at sikre et tilstrækkeligt patientgrundlag og en tilpas hyppighed i behandlingerne, så patienter bliver mødt af den rigtige ekspertise, når de bliver indlagt og behandlet på de danske sygehuse.

Så hvorfor nu alt det bøvl og modstand mod at samle behandlingen, når alle, der har været med i arbejdet, synes, det er en fantastisk idé? Man kan jo starte med at spørge, om der er et problem med den børneonkologiske behandling i Danmark, siden man vil foreslå denne dramatiske ændring?

Både fordele og ulemper

Kigger man på de nationale databaser er der ikke tegn på, at behandlingen udenfor Hovedstaden er dårlig målt på overlevelse eller patienttilfredshed. Forældre, der har haft eller har børn i behandling på Odense Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital eller Aalborg Universitetshospital og som har ytret sig i denne sag efterlyser ikke, at behandling og pleje bør samles i København. Faktisk tværtimod.

Kigger man til udlandet, er der mange lande, hvor man naturligt har samlet behandling på hospitaler med et patientgrundlag på 5-15 milloner mennesker, og der blegner de danske forhold jo fuldstændigt. De danske specialister kommer i den sammenhæng til at fremstå som de rene amatører med 1-2 millioner patienter som grundlag for en afdeling. Der er nok heller ingen tvivl om, at samling af erfaring på få enheder vil sikre den højeste faglighed og den bedste mulighed for forskning. Men det er ikke entydigt, hvor stort patientgrundlaglaget bør være for at være optimalt.

Et teoretisk problem

Måske kan man konkludere, at der ikke er et rigtigt problem, men et teoretisk problem og et stort ønske fra lægerne og ledelsen på Rigshospitalet. Det er også klart, at Sundhedstyrelsen i denne sag er helt på linje med Rigshospitalets ledelse, og at man har lagt al sin faglighed ind i at samle området og samle det på Børneriget.

Centraliseringens pris kan give mening ud fra et forskningsperspektiv og måske ud fra et behandlingsperspektiv. Men ser man på, hvad det betyder for forældre og børn, er det en helt anden historie. De familiemæssige konsekvenser er enorme for børn og forældre, der bor i f.eks. Nord- og Vestjylland. Der er ofte tale om lange og seje forløb med op og nedture – planlagte og akutte indlæggelser og et utal af kontroller, blodprøver og behandlinger. Det er et voldsomt indgreb, at man nu foreslår at centralisere behandlingen i København.

Faktisk vil det være mere oplagt at samle behandlingen på Odense Universitetshospital, da det ligger mere centralt i landet og i øjeblikket har særdeles fine behandlingsresultater og i forvejen har børnekirurgien. Eller på Aarhus Universitetshospital, der også ligger mere centralt og i forvejen har mulighed for partikelterapi, der særligt bruges til børnekræft. Men begge dele vil selvfølgelig være utænkeligt!?

Centralisering har en pris

Den bedste behandling er kun god, hvis patienterne dukker op, og familierne kan fungere både under og efter forløbet. Det er ikke ualmindeligt, at der er søskende til de syge børn, og de kommer til at betale en dyr pris, hvis de skal undvære en eller begge forældre gennem lang tid. For at hverdagen kan hænge sammen, har familierne har ofte meget stor gavn af støtte fra folk i nærområdet – hvilket bliver svært, hvis det hele rykker til hovedstaden.

Mit forslag er, at Sundhedstyrelsen begynder at tage alvorligt, at centralisering og monopolisering af behandlinger har en stor pris. Tag nu udgangspunkt i de problemer vi reelt har i sundhedsvæsnet og garantér, at der inddrages specialister fra hele landet og ikke mindst, at patient- og pårørendeperspektivet får reel vægt.

Der bør arbejdes på fortsat at sikre fantastisk behandling af patienter med børnekræft i hele landet, og der skal arbejdes for langt mere samarbejde på tværs af regionerne og universitetshospitaler. Der skal åbenhed om processerne og om den rådgivning, Sundhedsstyrelsen modtager, og der skal data og dokumentation på bordet, som underbygger de påtænkte ændringer. Målet skal være den bedste behandling og pleje samt de bedste patientforløb og må ikke, som i dette tilfælde, være centralisering og monopolisering.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.sundhedsmonitor@pol.dk.

• Kopiér link