0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Pr-foto
Foto: Pr-foto
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Jes Søgaard: Så meget er bevillingerne til ældreplejen blevet udhulet det seneste årti

Det er ikke nemt at opgøre, hvor mange penge og hvor meget personale vi egentlig bruger på ældreplejen, men professor Jes Søgaard har gjort forsøget.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

TV 2-dokumentaren ’Plejehjemmene bag facaden’ tiltrak med rette opmærksomhed til dansk ældrepleje og ikke mindst plejehjemmene.

Der har været mange politiske og faglige udmeldinger, også om økonomi og ressourcebehov. Nogle hævder, at det først og fremmest handler om økonomi og ressourcer og andre det stik modsatte.

Sandheden ligger nok et sted midt imellem. Velfærdsproblemer skyldes sjældent kun økonomi, men det er mindst ligeså sjældent, at de ingenting har med økonomi at gøre.

Derfor giver det mening at præsentere nogle nøgletal for økonomi og ressourcer, som den efterhånden lange ældreplejedebat overraskende nok har været foruden.

Hvor stort er plejebehovet?

Jeg starter med den måske mest objektive behovsindikator for ældrepleje: antallet af ældre danskere. Der er tale om ganske sikre tal, og tendensen er klar: Plejebehovet vokser.

Ældre defineres ofte som værende 65 år eller ældre. I forhold til kontinuerligt plejebehov er det dog mere relevant at se på ældre over 75 år. Ifølge en stor britisk undersøgelse publiceret i Lancet i 2012 har omkring 45 procent af alle 75-årige borgere mindst tre kroniske sygdomme, og for 80-årige er tallet godt 55 procent. Det kan eksempelvis være en kognitiv sygdom, en psykisk og en fysisk. Og så ved alle i sektoren godt, at der er stor sandsynlighed for, at der et markant og komplekst plejebehov.

Ovenstående figur viser, at alle tre kurver stiger jævnt, men dog forskelligt. Antal ældre over 65 år er steget kraftigt i de forgangne 10 år, mens antallet af ældre over 75 år stiger lidt senere. Den store stigning i antallet af ældre over 80 år er først lige begyndt, og den vil fortsætte kraftigt de kommende 10 år. Det hænger sammen med, at en stor del af den demografiske aldring er knyttet til de store årgange fra begyndelsen af 1940’erne og 10 år frem.

I dag er der 516.619 ældre over 75 år, hvilket er 33 procent flere end for 10 år siden, og 273.685 ældre over 80 år, hvilket er 20 procent flere end for 10 år siden. Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning vil antallet af ældre over 75 år de kommende 10 år vokse med yderligere 36 procent i forhold til i dag, og antallet af ældre over 80 år vil vokse med 58 procent fra i dag.

Ældreplejebehovet i befolkningen over tid stiger ikke nødvendigvis proportionalt med alder og antal ældre, men det er den bedste indikator, vi har. Og med den indikator er behovet steget over de seneste ti år, og det vil fortsætte med at stige endnu kraftigere.

Og det har vi vidst i årtier.

Hvor meget personale er der i ældreplejen?

Den vigtigste ressource i ældreplejen er plejepersonale. Derfor har jeg i det følgende set nærmere på plejepersonalet i kommunerne.

Ovenstående figur viser personaleressourcerne fra 2009 og til 2020. Hvert år er opgjort i februar måned og omregnet til fuldtidsstillinger. Med hjælp fra statistik fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor har jeg med bistand fra FOA samlet de mange grupper af plejepersonale i fire brede kategorier. Alle tallene er opgjort som fuldtidsstillinger.

Den største kategori er sosu-hjælpere med den godt et-årige uddannelse, og her er antallet faldet en lille smule fra 32.725 i 2009 til 29.467 i februar i år.

Den næststørste kategori er sosu-assistenter med en tre-årig uddannelse og med plejeautorisation. Her ser vi en stigning fra 15.625 sosu-assistenter i 2009 til godt 25.000 i 2018, hvor det siden har ligget i tre år.

En tredje kurve viser antallet af medarbejdere med en af en række af de nu udfasede kortuddannelser på området. Der er primært tale om sygehjælpere, hjemmehjælpere og plejehjemsassistenter. Antallet er faldet jævnt fra 11.581 fuldtidsstillinger i 2009 til 3.882 i 2020, og det fald vil selvsagt fortsætte.

Endelig viser den sidste kurve antal plejemedarbejdere uden uddannelse, igen omregnet til fuldtidsstillinger. Dét antal faldt fra knap 11.000 i 2009 til 4.500 i 2016 og 2017 – og er steget lidt i de senere år til 7.000 fuldtidsstillinger, svarende til knap 11 procent af samtlige fuldtidsstillinger i ældreplejen. .

Nedestående to figurer viser summen af alle fire plejekategorier. Først i reelle tal og efterfølgende i forhold til antallet af ældre over 75 år.

Det samlede antal af plejemedarbejdere faldt fra knap 72.000 i 2009 til omkring 65.000 i 2014, og her har det ligget siden. Så det kritiske fald stoppede i 2014. Men det gjorde væksten i antal ældre danskere ikke.

Den nederste af de to ovenstående figurer viser det samlede antal medarbejdere i ældreplejen pr. 1.000 ældre over 75 år. Det antal er faldet jævnt siden 2009, hvor der var 186,5 fuldtidsmedarbejdere pr. 1.000 ældre over 75 år til 127,5 i 2020. Det er et fald på en tredjedel og svarer i runde tal til, at der i 2009 kunne være tre medarbejdere på en aftenvagt på et plejehjemsafsnit, men kun to i 2020.

Hvor mange penge bruger vi i ældreplejen?

Dette spørgsmål er ikke så nemt at svare på, som man måske skulle tro. Faktisk er det ganske svært, og de data, jeg præsenterer i nedenstående grafer, er således også behæftet med nogen usikkerhed. Ikke desto mindre er de mit bedste bud.

Derfor vil jeg også gerne forklare min metode i detaljer, selv om det bliver en kende kompliceret. Hæng på – eller studér blot grafen og spring ned til mine sammenfattende overvejelser længere nede.

Nuvel, her er forklaringen: Ældreplejeudgifter i kommunerne konteres på forskellige konti sammen med andre udgifter, eksempelvis til handicappede borgere. De viste udgifter er således beregnet ved at tage 83 procent af udgifterne på nogle konti (5.32.32, 5.32.33 og 5.32.34) og 48 procent fra andre konti (5.32.37 og dele af 5.32.35: grp. 005, 006, 007, 009, 010, 011, 093 og 999) efter en nøgle, som KL, Finansministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet er enige om.

Som et ekstra benspænd ændredes kontoplanen for området ved start 2018 – så de to sidste år (2018 og 2019) kan ikke sammenlignes med foregående år i detaljen. Udgifterne er opgjort i faste priser (2019, pl).

Ovenstående figur viser de totale kommunale ældreplejeudgifter fra 2008 til 2019 i faste priser. Udgifterne stiger kraftigt fra 2008 til 2009 og så kommer finanskrisen og bremser dén udvikling. Og herefter falder udgifterne frem til 2012. Fra 2012 til 2017 er der en jævn og konstant vækst i udgifterne. Så kommer der et fald til 2018, og det er simpelthen ikke lykkedes mig at udrede, om det er et reelt fald, eller om det skyldes ændringerne i kontoplanen startende fra 2018.

Men man kan ikke ud fra data sige, at udgifterne til ældreplejen er faldet i Danmark. Jeg kan klandres for, at billedet af vækst måske overdrives af den kompakte akse fra kun 40.000 til 45.000. Men alligevel.

Så der var en stigning i kommunale ældreplejeudgifter over perioden 2008 til 2019. Punktum. Men væksten i antal ældre danskere steg endnu mere.

Nedenstående figur viser de kommunale ældreplejeudgifter divideret med antal danskere over 75 år fra 2008 til 2019. Den kurve falder fra 2009. Meget kraftigt endog fra 2018, men det skyldes nok delvist kontoomlægningerne. Derfor tøver jeg med at konkludere, at faldet i plejeudgifter pr. ældre over 75 år er faldet fra 110.000 kroner i 2009 til 90.000 i 2019. Jeg er dog ikke i tvivl om, at vi godt kan konkludere, at der er tale om et væsentligt fald – vel i størrelsesordenen 15 procent.

Hvis læseren ikke forstår, hvorfor faldet i personaleressourcer har været omtrent dobbelt så stort som i kroneressourcer, så kan jeg kun sige, at det kan jeg heller ikke forstå. Jeg har forgæves forsøgt at udrede, om der er gået flere ressourcer til eksempelvis administration eller andre stillingskategorier end plejepersonale. Eller om der har været væsentlige økonomiske effektiviseringsgevinster i perioden. Det kunne andre følge op på.

Hvad kan jeg så sammenfatte?

Jeg kan ikke konkludere, at ældreplejen er blevet ned- eller underprioriteret politisk i de seneste 10 år. For antallet af fuldtidsmedarbejdere har været konstant de seneste seks år. Bevillingerne har været stigende siden 2012, og faldet i 2018 kan skyldes definitionsændringer.

Derimod kan jeg konkludere, at der er kommet markant flere ældre danskere det seneste årti, og hverken bevillingerne eller medarbejderne har set en tilsvarende vækst. Samtidig ser væksten i antal ældre kun ud til at accelerere de kommende 10 år.

Opgjort i tal kan vi konkludere følgende om den undersøgte periode:

  • Antallet af medarbejdere pr. ældre er faldet med knap en tredjedel
  • Bevillinger pr. ældre er faldet med omkring 15 procent

I min optik er det klare tendenser, som man ikke bare kan afvise som en del af årsagen. Dermed kan man heller ikke se bort fra tal som disse, når man skal forsøge at finde løsninger på de aktuelle udfordringer i ældreplejesektoren.

Tv-udsendelser sætter tingene på spidsen, og jeg hævder ikke, at de viste uhyrligheder skyldes ressourcemangel og utilstrækkelig økonomi. Men økonomi skal medtænkes i en strategi, som skal løfte fremtidig dansk ældrepleje.

Økonomi i form af flere penge løser selvsagt ikke problemerne alene. For mig at se er den største økonomiske udfordring i de kommende år at få uddannet nok plejepersonale.

Dette sammenkoblet med bedre ledelse vil bidrage til at løfte dansk ældrepleje. Sidstnævnte kan eksempelvis ske ved at etablere en overbygning på sosu-uddannelsen, så sosuer i højere grad kan lede den kommunale plejesektor og dermed sig selv.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.sundhedsmonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: