Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningDer kommer flere ældre og flere borgere med kroniske og psykiske sygdomme. Læg dertil mangel på sundhedsfaglige medarbejdere med de rette faglige kompetencer.
Det er den cocktail af udfordringer, som sundhedsvæsenet ser ind i, og som den kommende sundhedsreform skal være med til at løfte.
Fremtidens sundhedsvæsen skal samtidig basere sig på det, der giver størst værdi for borgerne. Sådan lyder det samstemmende fra KL og Danske Regioner i deres fælles pejlemærker for et nært og sammenhængende sundhedsvæsen, og vi er meget enige.
Men giver det nødvendigvis mere værdi for borgerne at rykke behandlingen og plejen tættere på?
Kun hvis medarbejderne er klædt på til det.
Der skal tænkes i flere løsninger
Udfordringen er nemlig ikke bare at få økonomi og hænder til at slå til. En anden lige så væsentlig udfordring er at sikre kvaliteten samtidig med, at vi rykker opgaverne ud.
Derfor er det vigtigt, at der både bliver tænkt i flere løsninger, hvor specialuddannet personale fra hospitalerne løser opgaver mere borgernært, og hvor kommune og region samarbejder om de ældre borgere, for eksempel i geriatriske teams.
Der er simpelthen ikke borgere nok i én kommune til, at det giver mening at have sygeplejersker med både speciale i hjerneskade, diabetes, specifikke kræftsygdom osv.
Derudover skal der sættes mere turbo på uddannelse og opkvalificering af medarbejdere i kommunerne.
Ellers bliver det nære og sammenhængende sundhedsvæsen ikke en realitet, og borgere med flere og mere komplekse sygdomme vil opleve, at kvaliteten daler.
Mange kommuner er for små til højt specialiseret personale
Pleje og behandling i borgernes nærområde er som udgangspunkt godt. Men kun hvis behandlingen er koordineret med hospitalet, og hvis kvaliteten er lige så høj, som på hospitalet.
Det er vigtigt, at opgaverne bliver løst af medarbejdere, der har den rette faglige uddannelse. Borgere med komplicerede sygdomsforløb skal plejes og behandles af specialiseret personale. Og medarbejderne har behov for kompetent sparring og hjælp og adgang til opdaterede kvalitetsstandarter, hvis de skal løse opgaverne efter nyeste standarder.
Det er ikke altid muligt i en kommune, som det er i dag. Både fordi kommunerne i mange tilfælde er for små til at ansætte højt specialiseret personale. Der er simpelthen ikke borgere nok i én kommune til, at det giver mening at have sygeplejersker med både speciale i hjerneskade, diabetes, specifikke kræftsygdomme osv. Men også fordi ressourcerne ikke er fulgt med til kommunerne, i takt med at opgaverne er flyttet ud. Så rent økonomisk har det simpelthen ikke været muligt at ansætte og efteruddanne personale, så det matcher de opgaver, de i dag står over for.
Vi skal uddanne flere
Hvis kommunerne skal løse flere og flere opgaver fra regionerne, skal vi altså i gang med at uddanne flere sundhedsfaglige medarbejdere, og vi skal opkvalificere flere af dem, vi allerede har. For sygeplejerskernes vedkommende er der allerede to specialuddannelser, som kan være med til at løfte kvaliteten i kommunerne. Ikke mindst vil specialuddannelsen i borgernær sygepleje kunne give et løft. Den etårige specialuddannelse er netop målrettet kommunernes sundhedsvæsen, fordi sygeplejerskerne får styrket kompetencerne i forhold til komplekse og multisyge borgere, ligesom der er fokus på kvalitetsudvikling og det at kunne varetage og koordinere pleje og behandling på et højere niveau.
Pleje og behandling i borgernes nærområde er som udgangspunkt godt. Men kun hvis behandlingen er koordineret med hospitalet, og hvis kvaliteten er lige så høj, som på hospitalet
Derudover får den første danske APN-sygeplejerske eksamensbeviset i hånden i 2021. Med kandidatuddannelsen i avanceret klinisk sygepleje er sygeplejersken uddannet til at undersøge patienter, behandle og ordinere medicin indenfor et afgrænset område, ligesom de er særligt trænede til at sikre, at patienten oplever et sammenhængende forløb. Det er sygeplejersker, der vil der være brug for mange steder, også i det nære sundhedsvæsen.
Nogle opgaver løses bedst i regionerne
Men sideløbende med, at vi begynder at efteruddanne det kommunale sundhedspersonale, er der brug for, at vi bliver mere præcise på, hvad der kan og skal løses i det nære sundhedsvæsen – af den kommunale akutsygepleje, i almen praksis eller i fælles sundhedshuse. Mindre skader og sygdomme kan godt i større grad løftes i det nære. Det sparer både transporttid for borgerne og frigiver tid på hospitalerne til de patienter, der har det største behov.
Men nogle sundhedsfaglige opgaver løses sandsynligvis bedre og billigere i kommuneklynger eller i regionerne end i kommunerne. For eksempel ved at lave udkørende funktioner fra akuthospitalerne eller ved at lave fælles rehabiliteringsenheder og genoptræningscentre. Det kan også give et bedre arbejdsmiljø for sundhedsmedarbejderne, fordi det giver volumen nok til mere tværfaglighed, og fordi der er mere sparring og udvikling til rådighed samt mere fleksibilitet i arbejdstiden.
Nøgleordet er kvalificerede medarbejdere, uanset hvor plejen og behandlingen foregår. Sådan sikrer vi bedst, at det også kommer til at give værdi for borgerne.
Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.sundhedsmonitor@pol.dk.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Skriv kommentar