Sundhedsfremmechef: Ulighed i sundhed skal bekæmpes med bredt sammensatte partnerskaber

Det er paradoksalt – og betragtes internationalt som lidt af et mysterium – at vi selv i en stærk velfærdsstat som den danske ser store sociale forskelle i befolkningens muligheder for at leve sunde og gode liv. At det fortsat forholder sig sådan blev dokumenteret af nye tal fra Sundhedsstyrelsen i onsdags.

Sundhedsstyrelsen har ved samme lejlighed præsenteret en række anbefalinger for, hvordan uligheden konkret kan adresseres. I rapporten fremhæves strukturelle tiltag, som øgede afgifter på tobak, alkohol og usund mad, begrænsning af arbejdsløshed og fysisk belastende arbejdsmiljø og eliminering af børnefattigdom. Der efterlades ingen tvivl om, at uligheden kalder på en mangesidig indsats, der går på tværs af fag- og sektorgrænser.

Derfor er det også positivt, at der i øjeblikket er politisk momentum til at gøre noget ved problemet. Det skal dog blive interessant at se, om der i sidste ende er politisk vilje til også at føre anbefalingerne ud i livet. Så sent som i regeringens finanslovudspil ser vi desværre nogle skridt i den gale retning.

Fælles front

For nyligt har en række aktører, heriblandt min egen organisation, dannet Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed. Alliancen tæller interesseorganisationer som KL og Danske Regioner, patientforeninger, vidensinstitutioner og faglige selskaber på sundhedsområdet, men nok så væsentligt også fagforeninger og ngo’er, der arbejder i krydsfeltet mellem sundhed og andre områder. Det er netop sådanne bredt sammensatte partnerskaber, der skal til, hvis vi for alvor skal rokke ved den sociale ulighed i sundhed.

Det er ganske populært i disse år at danne alliancer i bestræbelsen på at løse komplekse samfundsudfordringer. Det er imidlertid ingen selvfølge, at alliancer som disse fører til andet og mere end overordnede hensigtserklæringer. Når det handler om social ulighed i sundhed, kan det i særlig grad være en udfordring at skabe en fælles forståelse af, hvad problemet i grunden er, og hvordan det bedst løses.

Vigtig sondring

Her vil jeg foreslå, at vi lader os guide af en vigtig nuance i det engelske sprog, som vi desværre ikke har tilsvarende på dansk – nemlig sondringen mellem ’equity’ og ’equality’. Hvis vi taler om at reducere forskellene i sundhedsudfald mellem forskellige befolkningsgrupper, taler vi om det, man på engelsk vil kalde ’equality’. Når vi siger, at vi i Danmark har fri og lige adgang til sundhedsvæsenet, taler vi tilsvarende om ’equality’ i adgangen til sundhedsvæsenet. Altså lighed som en tilstand, hvor alle har og får det samme. Men med ’equity’-begrebet ændrer vi fokus til at skabe vilkår, der råder bod på uretfærdige forskelle. Det kan eksempelvis handle om, at bestemte befolkningsgrupper i kraft af deres uddannelsesniveau eller indkomst har dårligere muligheder for at nyde godt af sundhedsvæsenets tilbud. Som Peter Bindslev Iversen tidligere har skrevet i disse spalter, kan det være nødvendigt at behandle folk forskelligt, hvis vi vil behandle dem lige.

Noget tyder på, at de greb, vi anvender til at fremme sundheden generelt, kan have negativt afsmittende virkninger for bestemte grupper i samfundet. Det specialiserede sundhedsvæsen stiller store krav til borgerne og kommer ofte til kort i mødet med komplekse problemstillinger – for eksempel hos udsatte og borgere med multisygdom. Samtidig kan et ensidigt fokus på livsstil og KRAM-faktorer på forebyggelsesområdet medføre en blindhed over for de sociale vilkår, der former folks muligheder for at leve et sundt liv.

I WHO’s definition af ’equity’ lægges vægt på, hvordan sundheden i forskellige befolkningsgrupper hænger sammen med deres politiske, sociale og økonomiske magt. Hvis vi gerne vil skabe større lighed i sundhed, må vi altså også arbejde for, at grupper, der befinder sig i en udsat position, får en større grad af indflydelse på deres eget liv. Det kræver, at vi som forskere og sundhedsprofessionelle arbejder med et højt niveau af brugerinvolvering. Og at vi i sidste ende er klar til at afgive retten til at definere, hvori problemet såvel som den mulige løsning består. Lighed i sundhed handler nemlig ikke om, at alle skal leve ens, men om at give alle mulighed for at leve det liv, de ønsker.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.politikensundhed@pol.dk.

• Kopiér link