0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen: Kommunalt ansatte læger skal sikre kvaliteten i det nære sundhedsvæsen

Problemet er ikke lægemangel, men fordelingen af de læger, vi nu engang har. Lad os få flere læger i det primære sundhedsvæsen, skriver tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen Else Smith.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er efterhånden blevet åbenlyst, at det primære sundhedsvæsen skal udbygges og opkvalificeres.

Jeg mener, at det kræver tilførsel af lægelige, kliniske kompetencer i det kommunale. Kommunernes sundhedsopgaver er simpelthen ved at være så mange og komplekse, at det er nødvendigt at ansætte læger i kommunerne, som kan sikre, at sundhedsfagligheden er i orden.

Det gælder blandt andet for de kommunale sundhedshuse, der løser mange forskellige opgaver.

En del af svaret bør være, at vi ansætter almene medicinere, geriatere eller andre speciallæger i det kommunale sundhedsvæsen

På det seneste er det kommunale sundhedsvæsen desuden blevet udvidet med akutteams med sundhedspersonale, der tilser syge borgere i eget hjem. De har sædvanligvis sygeplejedækning hele døgnet rundt og kan rykke hurtigt ud til flere forskellige opgaver.

Dertil er kommet de såkaldte akutpladser, der er fleksible, kommunale døgnpladser med sygeplejedækning hele døgnet, samt en række andre kommunale sundhedstilbud.

Samtidig er det på tale at give Sundhedsstyrelsen mandat til at formulere klare krav om et ensartet kvalitets- og kompetenceniveau i kommunernes nuværende sundhedsopgaver, f.eks. vedrørende de døgndækkende akutfunktioner. Der er altså tale om sundhedsydelser på et højt, fagligt niveau, men hvor det lægelige ansvar er helt uklart.

Det må vi have afklaret. Og en del af svaret bør være, at vi ansætter almen medicinere, geriatere eller andre speciallæger i det kommunale sundhedsvæsen. Det er helt afgørende, for at vi kan sikre kvaliteten i ydelserne i det kommunale ved etablering af et stærkt kvalificeret borgernært sundhedsvæsen med fokus på kronisk sygdom.

Vi har læger nok

Har vi så læger nok til det, vil nogen måske spørge. Svaret er, at det har vi.

Det er rigtigt nok, at der er kommet færre praktiserende læger de senere år. Ifølge Lægeforeningens medlemsregister er antallet af læger med ydernummer i perioden 2008 til 2018 således faldet med 6,5 procent. Samtidig er der dog uddannet flere og flere læger, og antallet af hospitalslæger er steget betydeligt.

Samtidig må vi bare konstatere, at statistikken viser, at Danmark er et af de lande, der har flest læger pr. indbygger. Samtidig er Danmark blandt de OECD-lande, der uddanner flest læger målt pr. indbygger (hvoraf en mindre del dog er svenskere og nordmænd, der rejser hjem igen efter endt studie).

I henhold til Sundhedsstyrelsens lægeprognose forventes det samlede antal læger at stige med 55 procent fra 2018 frem til 2040. Antallet af speciallæger forventes at stige med 49 procent i samme periode, mens antallet af almenmedicinere forventes at stige med 51 procent.

Problemet er altså ikke lægemangel, men fordelingen af de læger, vi nu engang har. Det gælder både den geografiske fordeling rundt i landet, fordelingen på de forskellige specialer og udnyttelsen af den lægelige arbejdskraft i det hele taget. Groft sagt er der for få læger i primærsektoren sammenlignet med hospitalssektoren og relativt for mange speciallæger i Region Hovedstaden.

Kvaliteten af sundhedsydelser er afhængig af, at der generelt findes et tilstrækkeligt antal læger, at disse bliver fordelt inden for de mange lægelige specialer, og at den geografiske spredning er hensigtsmæssig, så der er læger i hele landet.

Der er behov for at uddanne flere lægelige generalister og ansætte nogle af disse i kommunerne

I Danmark er der generelt enighed om, at borgerne bør kunne have tillid til, at de tilbydes sundhedstilbud af høj og ensartet kvalitet, uanset hvor i landet de bor.

I takt med det stigende antal danskere med kroniske sygdomme, herunder ældre medicinske patienter, multisyge og polyfarmaci, er der et voksende behov for generalist-kompetencer, der ikke i dag findes på de meget specialiserede hospitaler, og som bedre kunne anvendes i det kommunale sundhedsvæsen.

Så der er behov for at uddanne flere lægelige generalister og ansætte nogle af disse i kommunerne.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.politikensundhed@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: