0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privat foto
Foto: Privat foto

Formand for Dansk Selskab for Folkesundhed Ulla Toft mener, at den danske forebyggelsesindsats kan tage kvantespring, hvis den lader sig inspirere af metoderne til at tackle coronavirus.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat@sundhedsmonitor.dk

Debat: Corona-krisen kan blive en game-changer for forebyggelsen

Vores håb er, at coronakrisen kan være den game-changer, der er brug for, for at bryde Danmarks kedelige placering i statistikkerne, skriver Ulla Toft, formand for Dansk Selskab for Folkesundhed.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Selvom Danmark internationalt får positiv opmærksomhed for sin effektive måde at håndtere coronakrisen på, og vi derfor i denne tid nok er ekstra stolte af vores lille kongerige, så har danskernes folkesundhed længe haltet bagud i sammenligning med de lande, vi normalt sammenligner os med.

Den forventede levetid i Danmark er lavere end de fleste vesteuropæiske lande, endda lidt lavere end Slovenien

Hvis vi skal følge med de andre europæiske lande, er der brug for, at sundhedsfremme- og forebyggelsestiltag kommer langt højere på dagsordenen. Vores håb er, at coronakrisen kan være den game-changer, der er brug for, for at bryde Danmarks kedelige placering i statistikkerne.

Har vendt op og ned på sundhedsvæsenet

Med coronakrisen er der opstået en helt ny situation, som har vendt op og ned på samarbejdet i sundhedsvæsenet, og som på flere områder har gjort det umulige muligt. Kaster man et blik på den første måned under coronakrisen, skete der således markante positive forandringer:

  • Den kritiske situation kombineret med den manglende viden om covid-19 medførte, at forskning, praksis og beslutningstagere pludselig gik i takt på en hidtil uset måde.
  • Den akutte mangel på viden blev lynhurtigt omsat til nye forskningsstudier, der kunne give ny viden til praksis. Dette blev muligt på grund af ekstra tilførte økonomiske midler, hurtigt svar på ansøgninger og nem adgang til de nødvendige data. Samtidig er resultaterne blevet formidlet bredt og til fælles gavn uden at afvente en langsommelig proces i videnskabelige tidsskrifter.
  • Sundhedsfaglige vurderinger og epidemiologiske analyser blev taget langt mere alvorligt end vanligt, og i flere tilfælde har disse været udslagsgivende for politiske beslutninger med store konsekvenser for befolkningen.
  • I praksis blev der gennemført en samlet multikomponent indsats, som kombinerede strukturelle indsatser i samfundet og sundhedsvæsenet med en storslået informationsindsats til hele befolkningen, der omsatte vanskeligt sundhedsfagligt stof til budskaber, der kunne forstås af de fleste, og som skabte markante forandringer i befolkningens adfærd.
  • Samarbejdet på tværs af region og kommune blev styrket, og der opstod større fleksibilitet og hurtighed i forhold til at opnå et fælles mål gennem implementering af en række nye tiltag. Det kunne næsten se ud som om, at den længe ventede sundhedsreform var ved at ske helt af sig selv.
  • Dertil meldte en række nye aktører bl.a. fra civilsamfundet sig på banen, og der blev samarbejdet på helt nye måder og med nye løsninger på tværs af offentlige, private og frivillige organisationer.

Covid-19 har således lært os, at vi kan samarbejde om et fælles mål: nemlig at bekæmpe en smitsom sygdom. Denne erfaring kan vi måske bruge som en model for at forebygge ikke-smitsomme sygdomme, som er det, der for alvor truer danskernes folkesundhed.

Folkesundheden i Danmark sammenlignet med resten af Europa

Covid-19 har på den korte bane truet med at lægge vores sundhedsvæsen ned, og coronakrisen må forventes at få store konsekvenser for samfundsøkonomien. Men der er også en række ikke-smitsomme sygdomme, som trækker folkesundheden ned, som hvert år slår mange mennesker ihjel, og som ligeledes har store samfundsøkonomiske konsekvenser.

Eksempelvis dør mere end 15.000 danskere hvert år af kræft og 12.000 af hjertekarsygdomme. Sygdomme, som i meget høj grad kan forebygges, hvis vi i fællesskab prioriterer sundhedsfremmeaktiviteter og effektive tværgående forebyggelsestiltag indenfor livsstilfaktorer såsom rygning, fysisk inaktivitet og usunde kostvaner.

En nylig EU-rapport, der kortlægger sundhedstilstanden i medlemslandene, viser det nedslående faktum, at den forventede levetid i Danmark er lavere end de fleste vesteuropæiske lande, endda lidt lavere end Slovenien.

I Danmark er den politiske prioritering af forebyggelse forsvindende lille

Vores behandlende sundhedsvæsen roses i rapporten, og det ser ikke ud til at være der, at der bør sættes ind. I stedet konkluderes det, at en højere prioritering af forebyggelsestiltag ville kunne bidrage til at reducere for tidlig død blandt danskerne.

Rapporten vurderer, at der er en række faktorer, som især trækker vores middellevetid og folkesundhed ned. Herunder vurderes det, at 12.000 dødsfald årligt kan tilskrives vores høje tobaksforbrug, 7.000 dødsfald kan tilskrives usunde kostvaner, 3.500 dødsfald er relateret til et for højt alkoholforbrug og 1.200 dødsfald til lav fysisk aktivitet.

Samtidig er risikofaktorerne og levetid voldsomt skævt fordelt blandt danskerne. F.eks. er antallet af rygere tre gange større blandt voksne med kort uddannelse end hos voksne med en videregående uddannelse. Og den forventede levetid er fem år lavere blandt kortuddannede mænd sammenlignet med mænd med en lang uddannelse.

Hvad skal der til for at ændre på statistikkerne?

Danskernes folkesundhed er summen af mange forhold, som både omfatter den enkelte danskers livsstil og vaner og de strukturelle og fysiske omgivelser, vi lever under i skoler, på arbejdspladser, i supermarkeder, fritidsaktiviteter, boligområder og det samlede sundhedsvæsen.

Der eksisterer i dag solid videnskabelig evidens for, hvilke forebyggelsestiltag der virker. For at denne viden kan omsættes til en forbedret folkesundhed kræver det dog en samlet kordineret, integreret indsats, hvor mange aktører på tværs af stat, region, kommune og lokalsamfund arbejder sammen mod et fælles mål.

Vi kan nemlig ikke forvente, at evidens alene afføder forandring. Der er behov for, at politikere og beslutningstagere forpligter sig til at skabe den nødvendige forandring ved at tage fat i alle de forhold, der har betydning for vores sundhed.

For selvom vi ved, hvad der skal til for at fremme adfærdsændringer og sikre bedre folkesundhed for alle danskere, er det ikke nok. Og der er behov for forandring, hvis vi skal nå målet.

Der mangler politisk mod

I Danmark er den politiske prioritering af forebyggelse forsvindende lille. Samtidig bliver politiske beslutninger alt for ofte truffet på baggrund af mavefornemmelser og stemninger i befolkningen, uden at der for alvor skeles til den videnskabelige evidens.

Og når evidensen endelig tages i betragtning, er det politiske mod til at træffe beslutninger, der påvirker danskernes hverdag eller går imod kommercielle interesser, ofte meget lille – trods tydelig evidens for gavnlig effekt på folkesundheden.

Vi håber, at samarbejdet og synergien mellem forskning, praksis og beslutningstagere er styrket og drives videre i samme ånd

Samtidig er der langt fra forskning til praksis. Og samarbejdet og koordineringen på tværs af sektorer omkring forebyggelse er vanskeligt og ufleksibelt.

Men måske er der håb. Coronakrisen har måske netop givet os nye erfaringer og en model for at samarbejde i sundhedsvæsenet, som har potentiale til endelig at løfte danskernes folkesundhed på den lange bane. Det er Dansk Selskab for Folkesundheds drøm, at vi, når coronakrisen klinger af, kan holde fast i den læring, krisen har givet os.

Vi håber, at samarbejdet og synergien mellem forskning, praksis og beslutningstagere er styrket og drives videre i samme ånd. Lad os fremadrettet i fællesskab arbejde hen imod en bedre placering i statistikkerne. Lad os få sat et nyt og ligeså vigtigt mål på dagsordenen: en styrket folkesundhed, der giver mere sundhed og trivsel for alle i Danmark.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.politikensundhed@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: