0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Lægemiddelindustriforeningen
Foto: Lægemiddelindustriforeningen
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat@sundhedsmonitor.dk

LIF: Indfør årligt sundhedstjek til udsatte grupper

Lægemiddelindustriforeningens koncernchef Ida Sofie Jensen har fire konkrete ønsker til en kommende sundhedsreform. Hun ønsker blandt andet, at regeringen indfører årlige sundhedstjek blandt udsatte for at opspore sygdom tidligere.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Da jeg i sin tid startede mit arbejdsliv i Amtsrådsforeningen og siden blev hospitalsdirektør på Herlev, lærte jeg et sundhedsvæsen at kende, som vi på mange måder kan være stolte af og føle os trygge ved. Det er et sundhedsvæsen, der er befolket med ekstremt dygtige og engagerede mennesker, og som er formet af politikere, der har høje ambitioner for danskernes helbred og sundhed.

Det er det stadig. Men når jeg i dag – på tærsklen til et nyt år og et nyt årti – ser på det danske sundhedsvæsen, ser jeg også en sektor, hvor årtiers produktivitetsjagt har sat sine spor. Samtidig er såvel forventninger som krav til det danske sundhedsvæsen blevet større.

Derfor vil jeg pege på fire helt nødvendige redskaber, som jeg håber regeringen og dens forhandlingspartnere vil prioritere, når de skal forhandle den længe ventede sundhedsaftale på plads, og når de i de kommende år indgår økonomi- og finanslovsaftaler med betydning for sundhedsområdet.

1: Investering i sundhed

For det første skal der naturligvis sikres et vedvarende fokus på de midler, der afsættes, hvis sundhedsvæsenet skal følge med det øgede pres og samtidig skal levere sundhedsydelser af høj kvalitet.

Her har regeringen lagt stærkt fra land, og jeg håber man fortsat vil have øje for, at investeringer i sundhed kommer godt igen.

2: Mere lighed i sundhed

For det andet er det helt essentielt, at vi nedbringer den store ulighed i sundhed - en ulighed, som er skabt uden for sundhedsvæsenet, men som desværre ikke bliver mindre, når vi bliver syge.

Ofte er der er en social slagside i, hvem der rammes af visse typer sygdomme. Det gælder for eksempel livsstils-sygdomme og kroniske sygdomme. Samtidig er nogle af disse grupper ikke så gode til at komme til lægen, selvom de har symptomer på sygdom.

I dag udnytter vi ikke alle de forebyggelsesmuligheder, vacciner giver, ligesom vi ikke vaccinerer alle de grupper af personer, som det er relevant for

Derfor skal vi målrettet tilbyde et systematisk årligt sundhedstjek til særligt udsatte grupper og personer i risikogrupper for udvalgte sygdomme.

Vi skal blive bedre til at opdage sygdomme tidligt. Det gælder for eksempel inden for de store sygdoms- og risikofaktorer som for højt blodtryk, kolesteroltal og blodsukker. På den måde kan vi understøtte en større lighed og gøre op med den sociale slagside inden for sundhed.

3: Bedre forebyggelse

For det tredje er vi nødt til at prioritere forebyggelse mere systematisk og evidensbaseret. Vi har ikke råd til først at sætte ind, når sygdommen er opstået. Flere borgere skal forblive sunde og raske i længere tid. Derfor skal vi fremme den borgerrettede og patientrettede forebyggelse.

Det kan vi bl.a. gøre ved at anvende vacciner langt mere aktivt som en effektiv del af forebyggelsen hos børn, unge, voksne og ældre - både for borgernes egen skyld, men også for at mindske presset på sundhedsvæsenet. I dag udnytter vi ikke alle de forebyggelsesmuligheder, vacciner giver, ligesom vi ikke vaccinerer alle de grupper af personer, som det er relevant for.

4: Bedre brug af data

For det fjerde skal vi være bedre til at bruge sundhedsdata og kunstig intelligens til bedre og mere målrettet forebyggelse – ikke mindst i forhold til personer i særlige risikogrupper.

Sygdomshistorik og mønstre i sundhedsdata kan hjælpe os til at identificere grupper af patienter, som har en særlig risiko for at udvikle sygdom eller sygdomsforværring. Det gælder ikke mindst folkesygdomme, så som hjertesygdomme, KOL og psykiske lidelser. Og sundhedsdata kan hjælpe os til at udvikle nye, målrettede behandlinger, der er skræddersyet til den enkelte patient.

Jeg håber, at 2020 bliver starten på et årti, hvor vi også tager disse fire helt nødvendige redskaber i brug til at styrke vores fælles sundhedsvæsen.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.politikensundhed@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: