0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Lizette Kabré, SDCC
Foto: Lizette Kabré, SDCC
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat@sundhedsmonitor.dk

Sundhedsfremmechef: Rygeforebyggelse handler ikke (kun) om sundhed og økonomi

Vi har vidst i årevis, at prisen er den mest effektive måde at regulere rygningen på, så hvordan kan det være, at det netop nu er blevet politisk legitimt at skrue tobakspriserne i vejret? Det skyldes i høj grad et skifte i vores moralske forståelse af rygning.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I debatten om Regeringens tobaksudspil får man let det indtryk, at der kun er to hensyn på spil: sundhed og økonomi.

Men graver man lidt dybere i argumenterne og debatten om højere tobakspriser, støder man på det værdimæssige bagtæppe: vores idealer om frihed, fællesskab og retfærdighed. Hvor de idealer tidligere kom til udtryk i en udtalt modstand mod højere priser og strammere rygelovgivning, har vores opfattelse af rygning som moralsk fænomen nu ændret sig markant.

Vi må være på vagt over for den lurende stigmatisering af rygerne

Ud fra et forebyggelsesperspektiv er det positivt, at der nu er politisk opbakning til højere priser, men vi må samtidig være på vagt over for den lurende stigmatisering af rygerne. Vi ved fra andre områder, at netop stigmatisering – fx af overvægtige – kan være med til at fastholde og forstærke sundhedsmæssige problemer. Derfor må prisstigningerne ledsages af en bredere sundhedsfremmestrategi, der adresserer uligheden og de bagvedliggende årsager mere generelt.

Frihedskampen har skiftet banehalvdel

Rygernes personlige frihed har tidligere været et væsentligt modargument mod en stærkere tobaksforebyggelse. Rygeloven der i 2007 begrænsede rygningen på offentlige steder, blev indført med henvisning til den passive rygning – og dermed til ikke-rygernes frihed til selv at vælge, om de ville udsættes for tobaksrøg eller ej. Når man nu hæver prisen på tobak, vil det ud fra et liberalistisk synspunkt kunne ses som et indgreb i den individuelle rygers personlige frihed.

Det er imidlertid lykkedes fortalerne for en strammere lovgivning at sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt man reelt udøver et frit valg, hvis man er afhængig af nikotin.

Rygeren ses ikke længere som arketypen på en frihedssøgende rebel

Undersøgelser har vist, at et flertal af rygerne selv ønsker at stoppe med at ryge, mens tobaksproducenterne via markedsføring og tilsætningsstoffer aktivt søger at skabe afhængighed af deres produkter. Dermed kan bekæmpelsen af rygning ses som en frihedskamp mod kommercielle kræfter, der holder rygerne fast i deres afhængighed. Rygeren ses ikke længere som arketypen på en frihedssøgende rebel, men snarere som en person, hvis frie vilje er blevet kapret af afhængighedsskabende stoffer.

Fællesskabet om det lille bål

Filosoffen Lars-Henrik Schmidt har kaldt gløden på cigaretten for ’det lille bål’, og dermed peger han på den sociale sammenhængskraft, der ligger i at mødes omkring en smøg – hvad end det foregår under emhætten til en fest eller i krattet bag gymnasiets fodboldbane. Også på det punkt har de moralske implikationer af rygningen imidlertid forandret sig.

Med debattens fokus på de samfundsøkonomiske omkostninger ved rygning bliver tobakken i stigende grad set som en trussel mod velfærdsstatens fællesskab. Er rygerne de sjove, der holder festen i gang, eller de asociale, der går afsides og holder illegitime og ildelugtende rygepauser? Røgen fra det lille bål skiller nu de sociale vande og tolereres i stadigt færre sammenhænge.

Social retfærdighed

Det er ubestrideligt, at rygning er usundt og må begrænses – blandt andet af hensyn til de udgifter, som rygning påfører sundhedsvæsenet. Ud fra en økonomisk betragtning er dilemmaet, at tobaksafgifterne også udgør et betydeligt bidrag til statskassen, og der må derfor foretages delikate afvejninger mellem folkesundhed og finanser.

I debatten om tobakspriser kan man støde på det argument, at højere tobaksafgifter vil ramme socialt skævt. Rygere med lave indkomster vil alt andet lige blive påvirket mere af høje tobakspriser end velstillede borgere. Paradoksalt nok kan dette både betragtes som en fordel og en ulempe.

Der er betydelige forskelle i andelen af rygere i forskellige sociale grupper – og uligheden er stigende. Netop det kan være et argument for nødvendigheden af forebyggelsesstrategier, der rammer socialt skævt. Samtidig er det blevet fremført, at højere tobakspriser vil pålægge yderligere en byrde på samfundets svageste, der vil få endnu færre penge til mad og andre fornødenheder, hvis de ikke formår at lægge cigaretterne på hylden.

I begge tilfælde kan der argumenteres med henvisning til et ideal om social retfærdighed, men konklusionen giver langtfra sig selv. Derfor kalder den sociale ulighed i rygning – og i sundhed generelt – på en mere bredspektret strategi.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.politikensundhed@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: