0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
sundhedsdroner.dk
Foto: sundhedsdroner.dk
Sundhedsmonitor
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mandag flyver den første sundhedsdrone fra Svendborg til Ærø

Blodprøver fra patienter på Ærø sendes som de første med droner. Andre større øer kan blive de næste.

Sundhedsmonitor
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Først med bil til færgen, så sejladsen til fastlandet, derefter køreturen til sygehuset.

Transporttiden for blodprøver fra patienter på de danske øer kan være lang, og det kan forsinke behandlingen.

Fra mandag vil det gå hurtigere for blodprøver fra Ærø, når landets første sundhedsdrone går på vingerne.

Den skal på knap 40 minutter transportere blodprøver mellem sygehuset i Ærøskøbing og Svendborg Sygehus.

Målet er, at lægerne på Ærø hurtigere kan få besked om, hvad deres patienter fejler, og dermed sætte en behandling i gang, siger Bjarne Dahler-Eriksen, der er lægefaglig direktør på Odense Universitetshospital (OUH).

»Med dronetransport kan diagnosen stilles hurtigere. Det kan for eksempel hjælpe patienter, der er indlagt med mistanke om lungebetændelse. Det kan også være patienter, der er syge af en bakterie eller af et virus.«

Skal på sigt kunne transportere medicin

På Ærø håber borgmester Peter Hansted (S), at dronerne på længere sigt vil kunne transportere medicin fra OUH til Ærø. Det kunne være til kræftpatienter i behandling med kemoterapi.

Da medicinen skal være frisk, kan den ikke nå frem i tide med færgen. Derfor må patienterne i dag rejse frem og tilbage mellem Ærø og OUH for at få behandlingerne.

Alene sejlturen tager fem kvarter hver vej.

»Det kan være en lang dag, særligt for ældre mennesker. Det ville være fantastisk, hvis medicinen kunne komme med dronen, så patienterne kan få den på sygehuset herovre. Eller måske på længere sigt hjemme hos sig selv,« siger Peter Hansted.

Droneflyvning vil med tiden blive udbredt til flere øer, siger lægefaglig direktør Bjarne Dahler-Eriksen. Kravet er kun, at der på øen er en læge eller en sygeplejerske, der kan tage blodprøven.

»Når det kan lade sig gøre at flyve med droner over vand til Ærø, så kan det samme lade sig gøre til for eksempel Samsø, Anholt og Læsø,« siger Bjarne Dahler-Eriksen.

Dronerne er testet ved HCA Airport i Odense, ved OUH og ved flyvninger internt på Ærø.

Mandag skal de stå deres prøve over vand, når transportminister Trine Bramsen (S) sender den første afsted fra Svendborg.

ritzau

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: